Skip to main content

Marts 2024

FriSe

Søgealgoritme

Vi har justeret den grundlæggende søgemetode for fritekstsøgninger. Tidligere benyttede vi bred søgning, hvor mindst ét af de søgte termer skulle forekomme (fx oversættes ”ung café” til ”ung ELLER café” i søgetermer). Det er nu ændret til snæver søgning, hvor alle termer skal forekomme (dvs. ”ung OG café”). Det giver færre, men mere præcise søgeresultater.

Bedre fortolkning af søgetermer

Vi har justeret indeksering og søgning til at være mere tolerant over for ord med accent. Det gør fx, at ordene ”cafe” og ”café” nu opfattes som det samme ord af søgemaskinen ved fritekstsøgninger.

Anonymisering af kontaktanmodninger

Kontaktanmodninger, der er ældre end 6 måneder og enten er blevet markeret som behandlet eller afvist, bliver nu automatisk anonymiseret. Efter anonymisering er det ikke længere muligt at se mail, telefon og besked i kontaktanmodningen.

Udvidede hjælpebeskeder for aktiverede tilbud

Vi har udvidet og opdateret de beskeder, som brugeren modtager, efter de har gemt og aktiveret et tilbud. Der bliver nu tjekket godkendelsesstatus for både fysiske og virtuelle tilbud, og der returneres tilsvarende advarsler. Meningen med det er at gøre brugeren klar over, at deres tilbud først skal godkendes, inden det bliver synligt i systemet – samt give feedback, hvis tilbuddet allerede er blevet afvist ét eller flere steder. Eksempler på disse er:

Hvis et tilbud afventer godkendelse alle steder:

Hvis et tilbud er afvist i nogle kommuner, men accepteret i andre:

Hvis et tilbud er afvist alle steder:

Virtuelt tilbud er aktiveret, men er ikke godkendt endnu:

Virtuelt tilbud er aktiveret, men er blevet afvist:

Listen over egne tilbud (aktive tilbud) afspejler nu også deres godkendelsesstatus:

Bydele

Vi har fået implementeret hovedparten af systemet, der vil tillade søgning via bydele (i forbindelse med kommende København Socialkompas). Systemet vil automatisk matche tilbuddenes postnumre og tilknytte relevante bydele til tilbudsinformationen. Inden for Københavns Kommune vil søgeformularen tillade søgning på bydele.