Tilpas forsideboksene på jeres lokale Socialkompas
Brug forsideboksene på jeres lokale Socialkompas til det reklamere for særligt aktuelle tilbud eller arrangementer
På jeres lokale Socialkompas vil der være fire standardbokse på forsiden under "Læs mere om Socialkompas". Du kan let tilpasse indholdet i de fire bokse, så det passer til jeres ønsker lokalt. I kan fx reklamere for særlige lokale tilbud, temaer eller organisationer. Du kan tilpasse dem, som du ønsker med link, billede, overskrift og beskrivelse.
Hvad skal boksen linke til?
Først skal du finde ud af, hvad boksen skal linke videre til. Det kan for eksempel være en søgning efter en bestemt kategori på det lokale socialkompas, der er særlig aktuel fx julehjælp, ferielejre eller lignende. Mange vælger også at have en boks med et link til det lokale frivilligcenter eller den lokale aktørs hjemmeside. Det er altså helt op til dig, hvad du ønsker at fremhæve på jeres forside.
Overskrift, tekst og billede
Derefter skal du vælge en overskrift, en beskrivende tekst og et billede til boksen. Billedet kan enten være et logo eller et foto. Vær dog igen opmærksom på eventuelle ophavsrettigheder ved brug af fotos.
Send informationerne til info@socialkompas.dk. Så ændrer vi boksene for dig! Det kan være nødvendigt at rydde sin browserhistorik for at se ændringen. Alternativt kan du åbne siden i et inkognito-vindue.